ØX10 - Ørestad kulturdage 2010

Velkommen

Ørestad Kulturdage 2010 er en 3-dages kulturbegivenhed fra 3.- 5. september med efterspil den 6. og 7. september. Her vil vi på en ny og spændende måde vise alt det liv, som Ørestad har at byde på. Oplev Ørestad indefra og udefra. Lyt til rytmer i det grønne, sæt dine egne ideer til søs, tag på opdagelse på hemmelige steder eller lad dig guide ind og ud af spektakulær arkitektur.

Bag Ørestad Kulturdage 2010 står en forening af organisationer og virksomheder i Ørestad. Vores mission er at samle alle de stærke kræfter, der findes i bydelen og ryste dem godt og grundigt sammen for at puste mere liv ind i vores stadig meget nye bydel.

Vi glæder os til at tage dig med på opdagelse i Københavns nye bydel!

Se programmet for Ørestad Kulturdage - klik på dagene til venstre

Kopenhagen Contemporary.jpg

Se streaming, Kanal Hovedstaden TV fra fredag den 27.8.2010 her

Ørestad Kulturdage / ØX 
3 - 5 september 2010

Logo ny ox.jpg 

03.09.10. Ørestad Kulturdage indledes med et brag, når "SuperMarked" åbner med masser af boder og events, der viser det bedste af Ørestad og nabokvartererne, og inviterer spændende gæster udefra.
Inviter selv familie og venner til en dag med cykeleventen Karmakanonen, Københavns Hestedroche, Is à Bella, PerlePladeSyndikatet, Teatret Manifold samt kunstnere, designere, foreninger og handlende med egne produkter, kunst, oplevelser, gode fødevarer, aftensmad - og mød gerne selv op med en loppebod! Dagen fortsætter i Ørestad Nord med rafting koncert, arkitekturopera, spil på storskærm, lyskunst og slutter med nat-techno. Læs mere

 rollerderby Lrdag.jpg

04.09.10. Lørdagen under Ørestad Kulturdage byder på masser af spændende og naturskønne aktiviteter.
Kom og se indvielsen af søerne bag 8TALLET, sid på kajkanten og nyd musikken og efterfølgende koncert, eller kom ud på vandet i waterballs og kajakker. Ved siden af søerne ligger Naturcenter Vestamager som vil byde på en masse aktiviteter i det naturskønne område. Blot 2 min fra søerne vil du kunne få din egen drage og prøve dirtjump, speedskating, rollerderby og rollerdisco til lyden af OHOI! Og prøve Cph Rollerdisco, når Plug N Play viser hvad Københavns bedste aktivitetspark dur til!  Kom til en festlig og begivenhedsrig dag i Ørestad Syd!

Master Fatman dag.jpg

05.09.10. Søndagen byder på en hyggelig dag med masser af aktiviteter for både børn og familie i Byparken.
Kom til koncert med det fantastiske BørneJazz med bl.a. Master Fatmans jazz-skole, Nullernix, Trolle og Tormod. Leg og spil i Byparken, vis dit kæledyr frem eller lav dine egne fisk af genbrugsmaterialer ved kanalerne. Oplev Akademiet For Utæmmet Kreativitet teaterperforme eller tag en tur i Bjerget og oplev kunstperformance og kurator-talk og få et spændende indblik i kunstverdenen.

Brugernavn

Adgangskode